torsdag den 18. oktober 2012

Det blev Explorius :)

Vil bare lige sige, at nu har jeg udfyldt skemaet(navn, adresse osv.), som min mor sender til Explorius imorgen. Jeg er meget spændt! Nu skal jeg også snart til at lave "Ansøgningen" altså det brev til familien, hvor jeg skal skrive om mig selv.

torsdag den 11. oktober 2012

Explorius

Så er jeg lige blevet færdig med mødet med Explorius! Og gæt hvad? JEG BLEV OPTAGET! Jeg er så evigt glad nu og overvejer lidt at droppe mødet med My education, men det vil måske alligevel også være godt nok at høre om? :)

tirsdag den 9. oktober 2012

My education

I søndags klokken halv elleve, da jeg var gået op på mit værelse, kiggede jeg på min mobil. Gæt hvem der havde haft ringet? Birgit fra My education!! Hun have åbenbart forsøgt at ringe til mig klokken halv otte, men uden held. Jeg kendte selvfølgelig ikke nummeret, og skrev derfor en sms om, hvad personen ville. Hun skrev, at det var Birgit fra my education og, at hun ville ringe mandag. Hele dagen havde jeg gået og holdt øje med min mobil. Da jeg skulle til at klæde om til fitness, lagde jeg min mobil på min seng. Og selvfølgelig opdagede jeg ikke, at hun ringede. Derfor ringede hun til min mor istedet, og de har fået aftalt en tid, hvor vi kan  mødes. Det bliver mandag i uge 43(dvs. lige efter ferien!). Glæder mig helt vildt! :):):)



søndag den 7. oktober 2012

Hej :-)

Hej alle sammen! Denne blog har jeg lavet, fordi jeg gerne vil til USA i 10 måneder efter 9 klasse. Dermed vil jeg gerne skrive om mine forberedelser, og om når jeg er i USA. Hvis der er spørgsmål undervejs, må i meget gerne skrive en kommentar :-)
Indtil videre har jeg været til samtale med en rotary klub, hvor jeg desværre fik afslag, øv øv. Men derefter har jeg sendt en ansøgning til my education og til explorius.
Allerede i dag ringede explorius til min mor!!! De aftalte, at de kunne komme hjem til mig på onsdag kl 19, men vi har så fundet ud af, at min far er i Spanien der. Men anyways.. de ville skrive, så vi kunne få aftalt dag og tidspunkt ordentligt. Jeg regner med at mødet bliver på torsdag eller fredag, da jeg skal til Berlin i ferien. Håber, at jeg bliver optaget!